Sidevisninger i alt

16.9.13

 
 Dag 10
15 september
Morgenmad hos Nick. Vafler med sirup, flødeskum og friske jordbær, måske mere almindeligt til eftermiddagskaffen der hjemme, men pyt, alt skal prøves. Der efter stod den på vandrertur i Red Rock Country , et dejligt område som har lagt kulisse til utallige  westernfilm. Udover de markante røde klipper, er vegetationen overvejende domineret af enebær og langs med jorden af yucca, agave og figenkaktus. Har ikke set så meget dyreliv udover en masse kalkungribbe og en enkelt prærieulv(Coyote). Det gælder om at fylde rygsækken med vand og have noget hovedtøj på, for klimaet er varmt og tørt. Vi kørte hjem til motellet igen for at blive skyllet lidt og skifte tøj, inden vi skulle til Clarkdale, hvor Verde Canyon Railroad hører hjemme. Havde hjemmefra købt billetter til første klasse, 25$ ekstra, men så er der også champagne når man går om bord. Frokostbuffet og vand ad libitum. Øl vin og spiritus kunne købes i baren. Banen blev bygget i 1912 for at linke kobbersmelteriet i Clarkdale og kobberminerne i Jerome til Santa Fe jernbanen. Fra 1990 har der kørt udflugtstog mellem Clarkdale og Perkinsville hvor de gamle FP7 lokomotiver løber omkring, inden det går retur. Turen går i gennem den naturskønne Verde Canyon, hvor man især mellem december og marts kan observere  den hvidhovede havørn, men vi så dog to stykker sidde ved flodbredden, nåede dog ikke at få kamera frem, ærgeligt !! Tilbragte en del tid i den åbne vogn med fotografering og resten af tiden i den bløde afdeling. Turen varer i alt fire timer. Retur til Sedona, hvor den stod på opladning til næste dags tur til Grand Canyon.


Hiking i Red rock country





 
 
 
 



 
 
30 grader allerede om formiddagen
Verde Canyon Railroad   FP 7 maskine
 
 
 





VIDEO: Omløb i Perkinsville