Sidevisninger i alt

25.9.13

Dag 19
24 september
Stod tidligt op og pakkede sammen. Lavede kaffe og skrev indlæg. Havde godt 400 km foran os, så vi ville gerne lidt tidligt af sted. Turen gik i gennem Death Valley, hvor vi stoppede ved Zabriskie Point og fik det første tegn på varmen. Derefter kørte vi mod Furnace (smelteovn) Creek og drejede fra mod Bad Water Basin. Tror at det mest interessante ved det sted er, at det er Nordamerikas laveste punkt. 85.5 meter under havets overflade. Havets overflade er markeret oppe på bjergsiden. Tog et par billeder og stak af ! Med 42 grader kunne det også kun gå for langsomt. Satte kursen mod Lone Pine, hvor vi havde reserveret overnatning. Kørte op på movie road hvor Hollywood har filmet lige siden  filmens barndom. Man kan kigge op på Mount Whitney 4421m som er det højeste bjerg i de sammenhængende 48 stater. Så på få timer har vi været ved henholdsvis det laveste og det højeste punkt. Fik checket ind på motellet. Gik i gårdhaven og uploadede billeder. Gik en tur i den lille hyggelige by, hvor der er lidt mindre fristelser end i Las Vegas, men alligevel alt det man har brug for. Jakes Saloon fik fornøjelsen af os inden vi spiste steaks på Totem Cafe. Gik lidt tidligt i seng efter en trættende dag.
 
Dagens rute
km 424 incl Badwater basin
 
 

Vis Las vegas-Lone pine på et større kort
 
 

 Op til Zabriskie Point
 
 



 Ned fra Zabriskie Point
 Markering af havets overflade
 Laveste punkt i USA(og hele Nordamerika) 85,5 meter under havets overflade
 Føj for en smask rådden agerhøne ! 42 grader !!!



 Mount Whitney 4421m Højeste punkt i de sammenhængende 48 stater
 Alabama Hills. Lone Pine. Lokation for utallige film


Gårdhaven  på motellet



Hang på væggen over urinalet på Jakes Saloon