Sidevisninger i alt

28.9.13

DAG 22
27 September
Lidt underlig morgen. Skulle sørge for at tømme bilen totalt og pakke alt ned, så den var lige til at aflevere. Sidste dag på hjul. drejede fra ved Highway 49 "The Golden Chain" highway. Opkaldt efter guldgraverne som strømmede til området i 1849 og blev kaldt The Forty Niners. Vejen snor sig temmelig meget og går op og ned indtil Moccasin, hvor vi kort efter drejer fra mod San Francisco. Herfra går det stort set ligeud på hurtige veje, indtil vi når Bay Bridge, hvor vi betaler 4 dollars for at køre over broen. Har på nuværende tidspunkt allieret os med "Solvej" vores gps. Bruger hende ved tidspunkter som her, hvor vi skal ind i en storby til en eksakt adresse så smertefrit som muligt og det er hun god til. Parkerer uden for hotellet og slæber alt vores grej op på værelset og kører lidt længere ned ad gaden, hvor vi afleverer bilen tilbage uden en skramme, med ca 15 liter benzin tilbage. Har betalt for den første tank benzin og kunne aflevere den tom, men det er jo ikke let. Så det er en af de ting de tjener ekstra på og det ødelægger ikke vores budget. 3017 miles 4855 km, endte vi på og det har været en fantastisk køretur. Vejene er gode, skiltningen er god og bilisterne er mere hensynsfulde end vi er vant til og der er mere plads til bilen alle vegne . Det er i det hele taget lidt nemmere at være bilist i USA end i Danmark. Efter vi har indkvarteret os på ny i det samme værelse som sidst,  ryger vi lige i de korte rør igen. 25 grader i SF og går en lang tur rundt i gaderne og suger indtryk. Irsk pub bliver det blandt andet til og en rigtig 50er Diner bliver stedet hvor aftensmaden indtages. Det er rigtig sjovt at sidde ved the counter(disken)og studere paletsvingeren inde bagved  have travlt. Det er en karl som forstår at multitaske. Har spottet flere diners som skal prøves til morgenmad og aftensmad. Der efter hjem på hotellet til ren afslapning. I morgen har vi en hel dag i SF uden bil.

Dagens rute
km 325= TOTAL 4855

Vis Oakhurst-San Francisco på et større kort
Golden Chain Highway  49
 Vandkraftværk i Moccasin
Bay Bridge
 Union Square
 Hotdogs på gaden
 Man skulle selv forsyne sig med sennep og ketchup rå løg osv udenfor. Den havde nok ikke(trods gode hotdogs), fået ros af sundhedsmyndighederne der hjemme. 


 Rigtig god lokaløl
 Miksen ved the Counter