Sidevisninger i alt

22.9.13

Dag 16
21 September
Vågnede op til en kold morgen, Bryce  Canyon ligger jo i 2500-2700 meters højde. I går var der 25 grader over middag. Morgenmad på diner og isede køletasken ved tanken, så var vi klar til afgang. Stoppede lige ved Red Canyon for at tage lidt billeder, inden vi fortsatte mod Zion National Park. Som vi efterhånden er vant til, skifter landskabet drastisk karakter og det var bestemt også tilfældet her. Flot flot tur i klippelandskab frem til Mount Carmel tunnelen, hvor vi parkerede og gik ad Canyon overlook trail. En vandrer sti på  800 meter hver vej. Den første en lang stigning, men vi er jo ved at være vant til det. Til gengæld belønnes man også med en fabelagtig udsigt over Zion Canyon. Der efter kørte vi gennem tunnelen og kom ud til de hårnålesving, man kan se fra Canyon Overlook. Parkerede bilen ved parkens museum. Herfra skal man tage en shuttlebus for at komme længere ind i Zion canyon. Vi stod af ved Zion Lodge og tog en vandretur til Emerald Pools. Der er nu ikke meget vand på det her tidspunkt af året, men naturen er flot og vi så vilde kalkuner. I modsætning til Grand Canyon, hvor man kigger ned, står man her på bunden og kigger op på verdens højeste sandstensklipper. Der efter vendte vi snuden mod St. George, hvor vi skulle overnatte. Her blæste det en halv pelikan, men temperaturen var nu oppe på 35 grader, så det føltes som en gigantisk føntørrer i ansigtet. Gik på "Larsens" og spiste junkfood. Gad ikke en rigtig restaurant i dag og med det navn, var vi jo nødt til at prøve. Bag ved lå en lokal bar, som fik fornøjelsen af vores selskab et par timer. Tilbage til motellet og uploade billeder og se lidt fjernsyn inden det var godnat.
 
 
Dagens rute
Ca 200 km
 

Vis Bryce canyon-Zion NP / St.George på et større kort
 
 
Lidt billeder fra Red Canyon







 Mount Carmel tunnel (knap 1,8 km)
 Miksen i udbrud
 Canyon overlook

 Chipmunk (jordegern) som har lagt navn til dem fra
Walt Disney


 De tre patriarker
Abraham Jacob og Isac

 Vilde kalkuner. Vi kunne tælle otte derfra hvor vi stod
 
 Shuttlebus
 Junkfood
 
VIDEO lige efter indkørsel
til Zion Nationalpark
i 
VIDEO fra Canyon Overlook
VIDEO fra udkørsel af tunnel
og ind i Zion Canyon